Økonomiske data som grundlag for optimering - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at sikre, at landmanden fortsat har et solidt og validt økonomisk datagrundlag som udgangspunkt for værdiskabelse på bedriften, og at gøre optimering af arbejdsomkostninger og arbejdsplanlægning let for landmanden. Målene med projektet er dels at fremtidssikre datagrundlaget for analyser, modeller og værktøjer, som bygger på økonomiske data, og dels gøre optimering af de samlede arbejdsomkostninger lettere for landmændene.
Økonomiske data anvendes i analyser, modeller og værktøjer til konkret beslutningsstøtte for landmændene. For at kunne sikre et højt fagligt niveau kræver det, at datagrundlaget er validt og opgjort efter ensartede principper.
I projektet arbejdes der derfor med at sikre så validt et datagrundlag som muligt for analyser, værktøjer
osv., der anvender data fra Økonomidatabasen. Derudover er en væsentlig del af projektet at forbedre og udvide datagrundlaget. Det sker via arbejdspakkerne om optimering af arbejdsomkostninger og nøgletal ved produktion i lejede aktiver. Arbejdspakken om optimering af arbejdsomkostninger indeholder blandt andet udvikling af en eller flere prototyper på værktøjer, der kan gøre arbejdsplanlægning og dermed optimering af arbejdsomkostningerne lettere for landmændene.
Økonomidatabasen er ganske unik af sin art og udgør et meget centralt grundlag for analyser, forskning og dokumentation i hele landbrugserhvervet. Samlet set vurderes projektets effekt at være stor, da datagrundlaget i Økonomidatabasen bidrager til at forbedre de økonomiske resultater hos landmændene gennem valide beslutningsgrundlag baseret på valide data.
Bedriftsprognosen har til formål at give et overblik over den forventede udvikling af en bedrifts regnskabsresultater. Ud fra de offentliggjorte prognosepriser og informationer om den enkelte bedrift, beregnes udviklingen fem år frem.
Dagsorden og referat fra informationsmødet om anvendelse af data fra Økonomidatabasen, herunder anvendelse af data i analyser og benchmarkingsværktøjer.
Driftsgrensresultater er opdateret med de foreløbige driftsgrensresultater for 2019. Præsentationen er gjort mere overskuelig, så man kan klikke sig frem til de ønskede resultater ud fra driftsgren, periode, staldsystem og produktionsstørrelser.
Det er undersøgt, om og hvordan regnskaber fra virksomheder med anden ejerform end personlig kan indgå i regnskabsstatistikker og analyser på både virksomheds- og driftsgrensniveau.
Kapacitetsregnearket har til formål at give en hurtig norm for primært kapacitetsomkostningerne, men også for udbytter, andre omkostninger m.m., som udgør resultatopgørelsen.
Artiklen beskriver udviklet regneark for konsolideringsanalyse, der henvender sig til revisorer og økonomirådgivere, der afleverer årsrapporter til kunder.
Regnearket giver et hurtigt overblik over hovedresultaterne fra den interne årsrapport for en given ejendom. Det viser resultater fra resultatopgørelsen, balancen, egenkapitalforklaringen og pengebindingen.
Artiklen indeholder en vejledning til de forhold, som man skal være opmærksom på, når man anvender regnskabsdata fra virksomheder med anden ejerform end personlig.
I notatet beskrives problemstillingen ved lejede aktiver og nøgletal. Desuden er lavet analyser af de tilgængelige data med henblik på at undersøge, om det kan lade sig gøre at beregne værdien af de lejede aktiver med tilstrækkelig sikkerhed.